Klagemuligheder
Du kan klage til BO-VEST, hvis du mener, at andre beboere ikke overholder husordenen eller hvis du er uenig i din flytteopgørelse eller dit forbrugsregnskab.
Sådan klager du
Du skal klage til BO-VEST skriftligt. Vi anbefaler dig, at sende din klage via vores selvbetjening Boligfy. På den måde er sikres, at få alle de informationer der er brug for til behandlingen af din klage.
Det letter sagsbehandlingen meget, hvis du er tydelig omkring, hvad du gerne vil klage over. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige kategori for din klage, og at du er så præcis og detaljeret i din beskrivelse som overhovedet muligt.
Du finder klageformularen i vores selvbetjening Boligfy under 'Administrativ hjælp', hvor du vælger kategorien 'Klage'. Hvis du vil klage over dit forbrugsregnskab, skal du i stedet vælge kategorien 'Husleje og forbrug'.
Indsend klage via selvbetjening - klik på ►mig
Indsend klage uden login - klik på ►mig
Behandling af din klage
Bo-Vest forsøger, at holde sagsbehandlingstiden så kort som muligt, men der er altid flere forhold, der skal undersøges. Skal sagen også til eksterne parter, tager det længere tid.
Ved husordensklager står fællesklager stærkere
Det kan ofte være svært at vurdere, hvem der har ret i en konflikt. Derfor er det en fordel, hvis I er flere, der klager sammen, når I sender en klage over overtrædelser af husordenen, trusler eller chikane.
Henvis gerne til eventuelle andre beboeres klager over samme problemstilling, når du indsender din klage.
Beboerklagenævnet
Hvis du er utilfreds med svaret på din klage, kan du klage til det lokale Beboerklagenævn. Brøndby kommune har sit eget Beboerklagenævn.
Du kan læse mere på borger.dk
Særligt i forhold til forbrugsregnskaber
Hvis ikke BO-VEST kan give dig medhold i din indsigelse over dit forbrugsregnskab, vil sagen automatisk blive indbragt for Beboerklagenævnet i Brøndby Kommune. Det er din sikkerhed, for her vil sagen blive undersøgt nærmere og behandlet igen. Du har også mulighed for selv at indbringe et forbrugsregnskab for Beboerklagenævnet, hvis BO-VEST ikke kan behandle din indsigelse.